Trykket ribben eller ej - de kloge ho'der sagde, at det ikke kunne skade at løbe - og så var det jo bare at gøre det - og det gør jo kun ondt, når jeg trækker vejret...;-)
Målet på dagens 5000 meter i baneturneringen på Ballerup Stadion var at bryde 16 minutters grænsen. På forhånd var selvtilliden nok ikke i top, og det var måske lige det, der manglede i sidste ende - men det var tæt på. Efter km-tider på 3.07, 3.11, 3.15, 3.15 og 3.12 viste den officielle sluttid 16.00,22. Selvfølgelig ærgerligt at være så tæt på, men omstændighederne taget i betragtning trods alt en ret positiv oplevelse!
onsdag den 23. maj 2007
søndag den 20. maj 2007
Polterabend'er, brækket/bøjet ribben og divisionsmatch
Det blev en hård men sjov Kristi Himmelfartsweekend. Torsdag polterabend for Rune med bl.a. sumobrydning, kajakpolo og ølsmagning. Fredag en lang arbejdsdag efterfulgt af polterabend for Thomas med bl.a. musikindspilning, cykel-opgave-løb, overnatning i Grib Skov og mosefodbold lørdag. Sidstnævnte kostede mig desværre et i hvert fald meget ømt (måske brækket/bøjet) ribben, som gav visse smerter ved vejrtrækning i søndagens divisionsmatch i Grib Nord. Jeg kom dog efter en dårlig start hæderligt rundt godt 3 minutter efter Jamie...
søndag den 13. maj 2007
Klarede kun en halv Wild West
Weekenden skulle stå på forsvar af Wild West titlen fra 2005, men det skulle vise sig at udvikle sig ganske anderledes...
Med René Rokkjær i startfeltet blev der lagt et ganske pænt tempo fra start. Da vi var dem, der fandt både post 1 og 2, blev vi enige om at sætte højt tempo over mod 3'eren og så rykke på det umidelbart ret enkle stræk til 4'eren. Denne taktik medførte et 15 minutters bom på post 3, men da hele feltet røg med i bommet, var vi fortsat i spids - og så skulle der bare rykkes over mod 4'eren. Posten viste sig dog at sidde i kanten af en lille lysning inde i et tæthed 3 fyrkrat. Feltet blev slittet, og jeg hørte ikke just til dem, der fandt posten først. Kombineret med yderligere et stort bom på 5'eren, var jeg her næsten en time efter teten og 46 minutter efter René. Da jeg samtidig havde fået ganske ømme knæ efter den kolde kravletur i kratten, valgte jeg at udgå umiddelbart efter madposten (post 12).
René tog titlen med et forspring på 1 time og 2 minutter til Erik Knudsen.
torsdag den 10. maj 2007
3000 meter på 9.21,08
Efter 5 års pause var det tid til comeback på 3000 meter bane. Dengang i 2001 løb jeg 9.02,81 på det firkantede Kolding Stadion, og jeg havde da håbet, jeg kunne komme dernedaf igen i dagens baneturnering på Østerbro Stadion.
Men helt på toppen følte jeg mig ikke og specielt manglede viljen til at kæmpe, da det begyndte at gøre ondt. Det endte med en sluttid på 9.21,08 efter kilometertiderne 3.01, 3.05, 3.15...(!)
Under alle omstændigheder, var det om ikke relevant så i hvert fald ok opladning til weekendens store styrkeprøve, Wild West...
Men helt på toppen følte jeg mig ikke og specielt manglede viljen til at kæmpe, da det begyndte at gøre ondt. Det endte med en sluttid på 9.21,08 efter kilometertiderne 3.01, 3.05, 3.15...(!)
Under alle omstændigheder, var det om ikke relevant så i hvert fald ok opladning til weekendens store styrkeprøve, Wild West...
tirsdag den 8. maj 2007
NOC - langdistance
NOC sluttede søndag med en 15,8 km klassisk bane i Almindingen (Bolsterbjerg og Rytterknægten). Der var lagt op til mere traditionel 'dansk' orientering, og de hurtigste nåede da også ned på 5,0 min/km. Jeg løb mit teknisk bedste individuelle løb til NOC, men træthed kombineret med det knap så teknisk udfordrende terræn gjorde, at det igen blev til en placering omkring nr. 50.
Samlet set gik NOC lidt under forventning med dårligt flyd på sprinten, for mange bom på mellem og for dårlig fysik på lang. Den mest positive oplevelse var således stafetten - se i øvrigt DR Sportens indslag - hvor selveste Rasmus Søes roser min indsats...;-)
lørdag den 5. maj 2007
NOC - mellemdistance
Dagens mellemdistance blev afviklet i endnu en lækkerbidsken af et terræn, nemlig Paradisbakkerne.
Lidt for mange post- og vejvalgs-bom specielt på banens indledning og på post 15 gjorde dog, at resultatet blev noget dårligere end håbet. Det endte med en 55. plads - 8 minutter efter Jarkko Houvila.
fredag den 4. maj 2007
NOC - sprint og stafet
Halvdelen af de nordiske mesterskaber på Bornholm er afviklet. Torsdag med en fed sprint i Gudhjem By, som krævede en masse hurtige beslutninger og hvor jeg aldrig rigtig kom på forkant med oreinteringen. Det resulterede i en noget middelmådig placering som nr. 47.
På dagens stafet gik det noget bedre. Thomas løb som sædvanlig en forrygende førstetur, og jeg kom også ganske fornuftigt rundt og kunne skifte ca 1½ minut efter teten. Søes havde desværre ikke sin bedste dag på sidsteturen, så vi endte akkurat udenfor top-10, men vi slog trods alt førsteholdet - og det tæller jo også...
Generelt er det juniorerne, der dominerer herovre med guld til Søren Bobach på sprinten og 2xsølv på stafetten. Men måske seniorerne viser andre takter på lørdagens mellem- og søndagens lang-distance...?
Kort med mine vejvalg ligger her:
På dagens stafet gik det noget bedre. Thomas løb som sædvanlig en forrygende førstetur, og jeg kom også ganske fornuftigt rundt og kunne skifte ca 1½ minut efter teten. Søes havde desværre ikke sin bedste dag på sidsteturen, så vi endte akkurat udenfor top-10, men vi slog trods alt førsteholdet - og det tæller jo også...
Generelt er det juniorerne, der dominerer herovre med guld til Søren Bobach på sprinten og 2xsølv på stafetten. Men måske seniorerne viser andre takter på lørdagens mellem- og søndagens lang-distance...?
Kort med mine vejvalg ligger her:
Abonner på:
Opslag (Atom)