Weekenden skulle stå på forsvar af Wild West titlen fra 2005, men det skulle vise sig at udvikle sig ganske anderledes...
Med René Rokkjær i startfeltet blev der lagt et ganske pænt tempo fra start. Da vi var dem, der fandt både post 1 og 2, blev vi enige om at sætte højt tempo over mod 3'eren og så rykke på det umidelbart ret enkle stræk til 4'eren. Denne taktik medførte et 15 minutters bom på post 3, men da hele feltet røg med i bommet, var vi fortsat i spids - og så skulle der bare rykkes over mod 4'eren. Posten viste sig dog at sidde i kanten af en lille lysning inde i et tæthed 3 fyrkrat. Feltet blev slittet, og jeg hørte ikke just til dem, der fandt posten først. Kombineret med yderligere et stort bom på 5'eren, var jeg her næsten en time efter teten og 46 minutter efter René. Da jeg samtidig havde fået ganske ømme knæ efter den kolde kravletur i kratten, valgte jeg at udgå umiddelbart efter madposten (post 12).
René tog titlen med et forspring på 1 time og 2 minutter til Erik Knudsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar