Verdens største orienteringsstafet blev denne weekend afviklet i Lapua ved Vasa godt 350 km nord for Helsinki. Det medførte stort set dagslys hele natten igennem og i hvert fald på min egen 1. tur.
Når 1370 løbere skal sendes i skoven på én gang, er man glad for sin startposition i foreste række og taktikken var da også klart at komme ud over stepperne, så jeg kunne komme frem, hvor det var muligt at se skoven for bar løbere. Selvom der blev givet gas fra start fik jeg tilkæmpet mig en position som 3'er i udløbet, men op mod startpunktet skete det, der ikke måtte ske - jeg faldt. Med 2734 pigsko bag sig gælder det om at komme rimelig hurtigt på benene igen, og det lykkedes, men udgangspositionen blev ikke helt så gunstig som håbet.
Jeg fik dog lagt mig fornuftigt i feltet og så blev der ellers løbet stafet, som når det er bedst. Desværre var vi en flok, der bommede næsten halvandet minut på en ellers ugaflet post (170), men derudover syntes jeg det gik fint. Jeg var derfor lidt skuffet over at skifte 5 minutter efter teten, men et studie af masterkortet afslører, at jeg havde ladet mine holdkammerater ta' inderbanegaflingerne. Specielt post 84 (fremfor post 172) og 49 (fremfor 43 eller 80) var ikke just 'vindere'.
Men jeg kunne dog sende Grønnegaard ud på en fornuftig 53. plads, hvilket han til fulde udnyttede og løb os op på 36. pladsen, som var holdets bedste placering gennem løbet. Vi var desværre ramt af afbud fra hele 6 stamløbere, så selv med Carsten hjemme på visit var forhåbningerne ikke skruet særlig højt op. Det gik da også lidt blandet gennem morgenen, inden Jamie kunne løbe FTOK i mål på til en placering som nr. 62, hvilket dog var nok til at blive klart bedste danske hold (både Pan og SCOK havde fejlklip, men havde nu ikke slået os alligevel).
Ellers var det som sædvanligt en fed tur til Jukola med for det meste fint vejr, gode træningerne, Stendevad som kok og overværelse af årets første World Cup afdeling, hvor sidstnævnte dog stod tilbage som et lidt usselt arrangement - der er nogen, der skal arbejde med det koncept - en ringe sprintbane, der afgøres i et lille hjørne af en mennesketom Jukola-stævneplads med manglende resultatformidling på trods af hele to storskærme får altså svært ved at hidse de få tilskuere op for alvor.
Nedenfor billeder fra den fælles FTOK/SCOK 'Mega Giga Magic Power Park', Jamie på vej i mål og Jukolakortet med mine vejvalg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar