søndag den 9. september 2007

DM-stafet-guld

Så er det ved at være lang tid siden, at der er føjet nyt til denne blog. Og det med god grund - en sæson præget af skader og sygdom har fortsat med achillessene-problemer og i den seneste uge også en maveforgiftning. Sidstnævnte kostede mig en 2. plads i Skovsyreløbet og en præmie på 300 kr - penge der dog i dagene derefter blev sparet på madbudgettet...;-)

Da maven artede sig rimeligt fredag valgte jeg at stille til start på DM-stafet lørdag i Klinteskoven på 1. tur på Tisvildes 1. hold (som erstatter for TJ, der samtidig var på vej hjem fra militær-VM i Kroatien). Det blev dog en hård dag på kontoret - en uge uden seriøs madindtag havde tærret på energien, så der var kun viljen at løbe på i et løb, hvor alle andre klubber dog også var svækket af afbud fra syge eller skadede løbere. Og det gik da også hæderligt, selvom jeg til sidst måtte slippe Bjarne Knudsen fra de formodede værste konkurrenter, Fåborg OK. Med gode løb af RunO og Jamie på de sidste to ture, var det dog ikke nogen katastrofe, og vi endte med at sikre os en rimelig komfortabel sejr med et forspring på Fåborg, mens Søllerød OK noget overraskende tog bronzen.

Se resultater her. Med sejren fik jeg personligt min 2. DIF-guld og samlet 10. medalje som senior - fordelt på 6 individuelle og 4 stafet.

Søndag stod på langdistance også i Klinteskoven, men dette rakte hverken mave, energi eller achillessene dog til, så det blev blot til en tredjedel bane for mit vedkommende, hvorefter jeg i mål kunne se Jamie og Anne KO begge sejre med næsten 10 minutters forspring.


Ingen kommentarer: