Som lovet ville der komme lidt mere om weekendens DM'er, når jeg blev frisk. Helt frisk er jeg nu ikke blevet endnu, men så meget desto mere grund til at gruble lidt mere over løbene.
Lørdagens sprint er muligvis det mest professionelle DM, der er arrangeret til dato med alt, hvad man kunne tænke sig af udførlig instruktion, fortræning, opvarmningskort, live-resultater på nettet mv. Og banelæggeren havde gjort sit job med en spændende og afvekslende bane, der bød på godt med temposkift og små fælder, der krævede, man hele tiden var vågen.
Så meget desto mere ærgerligt, at en del af eftersnakken kom til at omhandle de mange fejlklip på post 20, hvor der sad en synlig post ovenfor muren, mens vores post sad nede på bagsiden. Som banelægger tror jeg ikke, at jeg havde valgt at sætte posterne så tæt, men det er selvfølgelig nemt at sige her bagefter og samtidig må man slå fast, at der ikke findes nogen undskyldning for de, der klippede forkert - såvel definition som kontrolnummer var markant forskellige for de to poster. Mere kontroversielt synes jeg faktisk det er, at enkelte (heriblandt to medaljetagere) klippede forkert, men fik hjælp fra publikum til at rette op deres fejl. I sig selv er det efter reglerne, men vel ikke særlig fair, at de der har flest og mest årvågne hjælpere får en fordel i forhold til resten. Dette er ikke et angreb på arrangøren, men måske mere på de regler, der ligger for disciplinen - det er utrolig svært at kombinere "selvvalgt vej i ukendt terræn" med tilskuervenlighed.
En sidste lille anke mod sprintdisciplinen er den tilfældighed, hvormed hhv sløseri og sikkerhed bliver straffet og/eller belønnet. Den omtalte post 20 er et fantastisk eksempel på en sjov sprintfælde, hvor den, der ikke har læst sig til postens eksakte placering bliver straffet med et tidstab på 12-15 sekunder, mens man jo på mange andre poster kan slippe afsted med ikke rigtig at have læst definitionen. Min påstand er, at hvis man skal vinde en mesterskabssprint, så når man ikke at lure alle fælderne - man bliver nødt til at satse en gang imellem, og ham/hende, der vinder er den, der har satset rigtigt de rigtige steder. At 6-8 landsholdsholdsløbere røg med fejlklip er vel et bevis på dette...
For min egen del, løb jeg et hæderligt løb - smed 10-12 sekunder på post 1, hvor det hele gik meget hurtigt og dernæst lidt småtteri rundt omkring, men alt i alt må jeg være godt tilfreds med min 5. plads - de 4 foran har simpelthen bare løbet hurtigere. Herunder foto fra opløbet taget af Tutzon:
Søndagens ultralangdistance var på forhånd luret ville få vindertid markant under de traditionelle 2½ time, men dette skyldes tilsyneladende et nyt reglement, der beordrer længder i intervallet 24-26 km. En lynhurtig Grib Nord gav derfor vindertid til Djurhuus på 2.08. Selvom jeg selv gik rimelig kold hen mod slutningen, synes jeg det er ærgerligt, at man ikke til DM Ultralang får lov at løbe 2½ time. Gårsdagens løb mindede i alt for høj grad om en forlænget klassisk - eller pga postantallet snarere en 4-dobbelt mellemdistance. Dette er sådan set ikke en kritik af banelægningen men snarere af terrænvalget. Hvis man gerne vil dyrke disciplinernes særlige karakteristika, så nytter det ikke at lægge ultralang i en skov, hvor det ikke er muligt at lægge stræk på over 1½ km.
Omstændighederne taget i betragtning synes jeg, banelæggerne havde gjort et godt arbejde, men som løber blev det en lidt lang ensformig rejse. Egentlig er jeg ok tilfreds med min eget indsats, hvor tidstabene blev holdt til det minimale - 40 sekunder på post 6 er vist det eneste bom på over 15 sekunder. Formen er jo et resultat af træningsindsats - og på den baggrund skal jeg vist være tilfreds med weekendens anden 5. plads.
Wilken har taget dette billede fra min målgang - en anelse mere slidt end dagen forinden...
