søndag den 16. januar 2011

Vinterlangdistance i Hillerød


Søndagen bød på vinter-langdistance i skovene nord for Hillerød. Efter en lang fødselsdagsfest lørdag aften, var det så som så med energien, og jeg hang længe i en tynd tråd bag TJ, Ulrik og Simon, inden jeg måtte slippe taget ved post 17.
En enkelt succes blev det dog til, da Emil og jeg som de eneste (inklusive arrangøren) formåede at finde startpunktet og derfra til post 1...

søndag den 9. januar 2011

(på) Ny i OK Øst

Efter 6 gode år i Tisvilde, der bl.a. har budt på 3 DM-stafet-guld, er jeg fra nytår tilbage i OK Øst - se nyhed her.

Første start i den dog i mellemtiden noget falmede Øst-dragt var lørdagens vintercup i Bøndernes Hegn, hvor Thomas sejrede bl.a. grundet mere konsekvente udenomsvejvalg. I kampen om andenpladsen et par minutter efter, måtte jeg se Ulrik trække fra over søen til sidsteposten...

I ugens løb havde Troels inviteret på NEO-træning med konceptet "2 mand frem for en enke" i Brøde Skov. Et sjovt koncept, der krævede lidt planlægning. Jeg missede, at man nok skulle have startet med de to vestlige poster, men derudover kom jeg fornuftigt rundt. Dog ikke den vej banelægger og/eller postindsamler havde tænkt, så til sidst måtte jeg græsse lidt efter en indsamlet post...