søndag den 29. marts 2009

Spring Cup

"Kom fra syd og fra nord, kom fra øst og fra vest, kom til vores orienteringsfest", lød det fra højtalerne som sædvanligt, og så ved man, det er Spring Cup, og at sæsonen for alvor er i gang.


Årets arrangement var henlagt til Tisvilde Hegn med klassisk i østdelen og stafet i vestdelen. På forhånd havde der været meget snak om det nye kort, der gerne skulle være klasser bedre end gamle, der var berygtede for sine skævheder og unøjagtigheder. Desværre viste nytegningen på baggrund af laserkurver og gps ikke at leve helt op til forventningerne, idet kortet i alt for høj grad lignede det tidligere, og lørdagens løb blev mere eller mindre berettiget kritiseret for brug af lige lovligt slumpagtige poster. Bortset fra det var det var det en spændende bane, som min klubkammerat, ungareren Adam Kovacks vandt, mens jeg på trods af en misserabel start hev en 27. plads i land.




Søndagens stafet så på forhånd spændende ud, og jeg havde fået æren af at løbe 2. tur på et hold med RunO, Simon Svensson og Adam. Det gik hæderligt men ikke prangende på de første to ture, hvorefter Simon desværre smed 4 minutter på førsteposten, og så kunne selv ikke endnu et flot løb af Adam gi' os en placering i top 10. IFK Göteborg sejrede efter en spændende afslutning, hvor Jamie løb førsteholdet ind til en 4. plads. Igen gode baner - desværre med alt for få gaflinger (8 kombinationer på 1./2. tur og kun én gaflet post på de sidste to!).


Resultater mv kan naturligvis ses her.




Indenfor den næste uges tid skal Pan Kristianstads hold til 10-mila så udtages, og det bliver spændende at se, hvad UK beslutter!

Ingen kommentarer: