Årets Wild West arrangører havde på forhånd antydet, at årets løb ville blive lettere, hurtigere og mere reelt end normalt. Bagefter må man dog sige, at der ikke var meget at indvende mod sværhedsgraden - der blev budt på rigeligt med spidsfindigheder - og en vindertid på 4.46 er vel heller ikke i den lave ende.
Ud fra gps'en vurderer jeg at have løbet ca 42 km - en vurdering, fordi gps'ens batterilevetid ikke kunne klare min løbstid (eller er det omvendt), men med 9,5 km orientering tilbage rundede jeg 30 kilometers løb, så mon ikke det passer meget godt...
Løbet startede på o-kort over Hald Ege fra 1966, og selv om det - efter Wild West målestok - var ganske reelt, blev der alligevel bommet en del - bl.a. på post 2 og 14. Hen mod afslutningen lykkedes det René og jeg at skabe et lille hul til forfølgergrupperne.
Resten af løbet gik på kort fra 1921/1930, og allerede på første post blev René og jeg uenige om, hvad der var korrekt og skiltes. René havde ret og fik et hul på et par minutter. Som muligvis den eneste spiddede han post 3, som jeg først sammen med ca 25 andre en god halv time efter René. Det store bom, kostede selvfølgelig en del motivation - kampen om sejren var kørt - troede jeg. Herefter blev det yderligere til et bom på 12 minutter på post 7. Og først et stykke ud på sidste kort, kunne jeg sige farvel til en gruppe bestående af bl.a. Per F, Seje-Leif og Morten E. Desværre fik Jonas Munthe samtidig stukket af og kunne efter en fejlfri afslutning løbe i mål til det, vi alle troede var en andenplads.
René havde imidlertid haft store problemer på post 5 på kort 2, hvor han mistede en halv time, og da der aldrig kom nogen op til ham, troede han, han var helt gal på den og valgte at udgå. Sandheden var jo blot, at han førte så stort efter vores bom to poster forinden, at vi bare ikke var kommet så langt endnu. René valgte altså således at udgå fra tet, mens det blev til en flot juniorsejr til Jonas Munthe - og med et nogenlunde kontrolleret løb på de sidste poster kunne jeg vinde forfølgergruppens opgør om det, der viste sig at være en 2. plads - ca 5½ min efter Munthe.
Resultater kommer nok her - og herunder ligger de tre løbskort - de første to med vejvalg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar