søndag den 1. juni 2008

Sejr i CoastZone eXtrem Maraton

70 km orientering i skovene omkring Silkeborg - Ry fordelt over to dage krydret med vandpassager og oppakning var menuen til weekendens CoastZone eXtrem Maraton.

Sammen med René var vi på Team Oure på forhånd blandt favoritterne, men i konkurrence med mere erfarne adventurefolk, var vi alligevel usikre på, hvor langt vores evner ville række. For mit eget vedkommende var det således debut i løb med rygsæk, men dette gik overraskende godt - ikke mindst takket være Renés imponerende minimering af vores oppakning. Da weekenden samtidig bød på rigtig flot og varmt vejr, var det en yderst positiv oplevelse at deltage. Det lykkedes os ret tidligt at rykke hul fra konkurrenterne og selv om vi begge var ret slidte mod afslutningen, endte vi med at sejre med et forspring på knapt 25 minutter til Erik Knudsen/Rasmus Oscar. På trods af ømme fødder, lægge, knæ, lår skuldre og rygge efterfølgende, må vi sige, vi havde et fint samarbejde undervejs på de 70 km, som vi brugte lige under 9 timer på.

Herunder følger et par enkelte billeder taget af arrangørerne undervejs samt en lidt dårlig indscanning af løbskortene. Flere billeder og resultater kommer nok på CZXM's hjemmeside.











Ingen kommentarer: